Mad i hverdagen

Børnehuset Oceanets madordning med fokus på økologi

Hvidovre Kommune prioriterer højt, at alle børn i dagtilbud får tilbudt sunde og ernæringsrigtige måltider i løbet af dagen, og at maden så vidt muligt er økologisk.

Vi vægter en høj grad af økologi. Lige nu har vi en økologi procent på mellem 80 -  90%.

Børnene hos os får en varieret kost med mange forskellige slags grøntsager. Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kost til små børn. Kosten består af alt fra suppe, grød, kødretter, retter med forskellige bælgfrugter.

Maden er et heldags tilbud og det betyder, at børnene også får tilbudt morgenmad og de mellemmåltider i løbet af dagen, som de har brug for.

I køkkenet er der ansat en kok og to køkkendamer. Kosten er tilrettelagt i samarbejde mellem køkkenpersonalet. Der lægges vægt på en varieret kost, hvor børnene får kendskab til, og får smagt mange forskellige slags mad. Maden er lækkert tilberedt og serveret for børnene.

Hos os serveres der mange forskellige slags kød. Det betyder, at vi både serverer oksekød, lam, kylling, svin og andre former for kød. Der serveres ligeledes vegetar kost til de børn, hvor det ønskes. Der tages naturligvis hensyn til alle. Tal med køkkenet hvis der er specielle hensyn, der skal tages til dit barn.

Måltider i Oceanet

Morgenmad fra kl. 6.45 (cirka) til 7.30. Børnene skal være her 7.20, hvis de skal spise med.

Formiddagsmad kl. 9.00 i forbindelse med samling.
Formiddagsmaden er et mindre måltid. Det kan være et stykke brød og et stykke frugt/grøntsag eller noget andet let.

Frokost kl. 11.
Maden spises i mindre grupper på stuerne.

Eftermiddagsmad kl. 14.30.
Her får børnene alt fra bagte kartofler, frugtgrød, grissini med dyppelse, brød med hjemmelavede pålæg og meget andet.

Køkkenet opslår hver uge madplanen i de forskellige afdelinger, som forældrene kan følge med i.

Læs også vores retningslinjer om mad og måltider.