Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores cookiepolitik

 

Den styrkede pædagogiske læreplan

Den styrkede pædagogiske læreplan skal give rum for alle børns leg, læring og udvikling

Læs om den styrkede læreplan

Om arbejdet med de 6 temaer og 12 mål

Der bliver filmet/observeret og reflekteret over det pædagogiske læringsmiljø og den pædagogiske personalets rolle ud fra Marte Meo principperne.

Afdelingsledere og inklusionspædagogerne fungerer som udviklingsagenter og deltager i den pædagogiske praksis. De er også med til at skabe refleksion både i og over praksis. De deltager i stuemøderne og understøtter den refleksive dialog. De ser på hvordan læringsmiljøet er organiseret, hvilken rolle har den voksne i samspillet med børnene og i legen, hvad er børnenes perspektiv på situationen og hvad lærer børnene i samspillet.

Periodevis er de faglige udviklingsagenter tilknyttet bestemte stuer og sammen med personalet planlægger de fokuserede indsatser. De deltager i stuernes praksis for at understøtte den ønskede udvikling, evaluerer systematisk over målene og skaber refleksion i hverdagen. De fungerer som rollemodeller og sparringspartnere for personalet.

I marts 2020 har vi 6 personaler, som starter på Marte Meo uddannelsen og som, igennem udviklingsforløb, skal særligt bidrage til refleksion over praksis.

 

Vores børnesyn

 

Vi ser på børnene, som kompetente individer, som skal inddrages i udformning af deres liv i institutionen. Vi har den holdning, at børnene er rigtig gode til at vise, hvad de allerede har lært og hvad de er på vej til at lære. Ved at følge deres initiativer får vi øje på deres udviklings- og læringspotentialer.

Vores pædagogik er baseret på Marte Meo’s udviklingsstøttende principper og det betyder bl.a. at vi ser, følger, bekræfter og anerkender børnenes intentioner, initiativer og måder at forstå verden på. I vuggestuegrupperne er de voksne opmærksomme på de forskellige initiativer, børnene tager (både de verbale, følelsesmæssige, handle- og opmærksomhedsinitiativer) og disse bliver fulgt. Hvis et barn tager et uhensigtsmæssigt initiativ (for eksempel at tage et andet barns legetøj), ser vi på intentionen (barnet vil gerne lege for det synes, legetøjet er spændende), anerkender intentionen og guider barnet til et mere hensigtsmæssigt initiativ (hjælper med at vente eller finde et andet stykke legetøj). Børnene bliver inddraget i de daglige rutiner og er med til at beslutte for eksempel hvilke sange, der skal synges.

I børnehaven bliver der arbejdet med børnenes initiativer på samme måde. Børnene bliver også inddraget i endnu flere beslutninger og i planlægning.

I Oceanet har vi en relations orienteret tilgang til dannelsesbegrebet, der især er baseret på den voksnes evne til refleksion og indlevelse for at kunne guide barnet med fokus på såvel egne og barnets tanker og følelser. 

Vi har stort fokus på børnenes tilknytning til de primære voksne i Oceanet. Tilknytningen danner en fundamental fornemmelse for tryghed hos barnet og karakteriseres ved, at samspillet mellem barn og den voksne er sammenhængende og konsistent, og at barnet danner sig en indre arbejdsmodel for kontakt og tryghed. Er denne model relativ stabil, har vi dannet et fast grundlag for barnets videre læring og udvikling.

Vi møder børnene med åbenhed, anerkendelse, respekt og omsorg.

I Oceanet har vi ud fra et børneperspektiv besluttet, at børnene skal spise i små grupper fordelt på alle stuer. Dette er ud fra et ønske om at skabe ro. Således kan der skabes gode rammer, som børnene har lyst til at spise i, hvor man kan tale om maden og hvad børnene måtte være optagede af. Det er et læringsrum, hvor børnene kan øve sig i at hælde op fra skåle, bede side kammeraten og at sende vandet videre til sin sidemakker osv. Der er pædagogisk personale ved bordet, som fungerer som værter og rollemodeller.

Vi tilbereder mad, der er inspireret af retter fra andre kulturer, ligesom vi fejrer højtider. Vi bestræber os på at maden udfordrer børnenes sanser (smag, syn, lugte og konsistens)

I Børnehuset Oceanet er de voksne på gulvet og tæt på børnene. Vi forstår legen som noget grundlæggende, hvor vi tager udgangspunkt i et børneperspektiv. I legen kan de voksne understøtte børnenes relationer og støtte børnene i at kunne tage forskellige positioner.

I løbet af dagen bliver børnene præsenteret for mange forskellige små og store fællesskaber. Vi understøtter aktivt børnenes deltagelse i disse fællesskaber på forskellige niveauer. Vi er meget bevidste omkring den voksnes rolle, som rollemodel og i forhold til at inkludere børnene ved at positionere dem i fællesskabet.

 

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

 

I Børnehuset Oceanet tager vi udgangspunkt i det enkelte barn og arbejder ud fra det enkelte barns nærmeste udviklingstrin.

Børn er forskellige og de skal have lov til at udvikle sig i deres eget tempo. Vi skaber rammer, hvor børnene har de bedst mulige betingelser for at udvikle sig socialt og sprogligt. Dette gøres ved at dele børnene op i mindre grupper, i aktiviteterne og i de daglige rutiner. På den måde bliver det muligt for alle børn at blive set og hørt.

Vores læringsmiljøer er indrettet efter, hvad børnene er optagede af og hvad deres behov er. Vi har mange forskellige legeområder, hvor der er plads til både stille og vilde lege.

Faste planlagte aktiviteter, overgange og rutiner i løbet af ugen er meget strukturerede. Vores hverdag er rutinepræget med mange gentagelser, som gør at dagen bliver overskuelig og genkendelig for børnene. For eksempel:

  • Når vi holder samling synges der de samme sange i en længere periode og med sammenhæng til det/de tema/aktiviteter/fokusområde, som den enkelte stue er i gang med.
  • Når vi skal på legepladsen, så er der fokus på selvhjulpenhed. De voksne guider børnene og bekræfter dem i det barnet kan. Vi opfordrer også børnene til at hjælpe hinanden og børnene gør det tit på eget initiativ, når de ser/hører at et andet barn har brug for hjælp.

 

 

Forældresamarbejde

I Oceanet er vi meget fokuseret på at have et tæt og godt samarbejde med forældrene.

Det er vigtigt for os, at forældrene føler sig trygge, set og hørt, når de kommer i vores dagtilbud. Hvis vi er bekymret for et barns trivsel og udvikling, indkalder vi forældrene til en samtale, for at tale om, hvad vi ser i institutionen, hvad forældre ser derhjemme samt hvordan vi i fællesskab, kan sørge for at barnet kommer ind i en positiv trivsel og udvikling.

Vores forældre bliver inddraget i børnenes hverdag igennem Aula, hvor personalet beskriver aktiviteter, lege, rutiner og de pædagogiske indsatsområder. Ud over den daglige kommunikation på Aula, er vi opmærksomme på at kommunikere med forældrene når de afleverer/henter, hvor vi fortæller om positive oplevelser i løbet af dagen og hvad deres barn har været optaget af og hvad det er i gang med at lære.

2 gange om året bliver forældrene inviteret til en dialogsamtale med udgangspunkt i TOPI vurderinger. Forældrene bliver inddraget i en fælles refleksion omkring deres barns udvikling og til samtalen har vi en god dialog omkring de forskellige udviklingsområder og læringspotentialer hos barnet.

Mange af vores forældre får tilbud om løbende trivsel/udviklings- samtaler hvor vi følger barnets udvikling tættere på og lægger en fælles strategi i forhold til hvordan udviklingen skal understøttes.

 

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Vi har ansat tre inklusionspædagoger, som har særligt fokus på børn i udsatte positioner. Inklusionspædagogerne laver handleplaner i samarbejde med stuens personale. Disse bliver systematisk evalueret på stuemøderne.

Inklusionspædagogerne fungerer også som udviklingsagenter og er med til at forme/udvikle den pædagogiske praksis ud fra de behov, børnene har.

I Oceanet tager vi udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingstrin. På den måde får vi skabt de bedst mulige rammer for at det enkelte barn kan udvikle sig på sit niveau og i barnets eget tempo. Dette gøres via små grupper i hverdagen – både i planlagte aktiviteter og i leg – hvor den voksne er deltagende.

I hverdagen er vi opmærksomme på børn i udsatte positioner – det kan både være børn med sproglige udfordringer og børn som har svært ved at indgå i sociale relationer. Vi indgår derfor i legen med børnene og er med til at guide og vejlede dem, så alle børn får oplevelsen af at være en del af fællesskabet og lærer at indgå i sociale relationer og ligeledes lærer de sociale spilleregler. Nogle gange er de voksne med på sidelinjen, i legen, og støtter op, når børnene har brug for det. De voksne sætter ord på børnene og deres initiativer, så de bliver opmærksomme på sig selv og hinanden. Dette gør vi igennem hele dagen, med særligt fokus på overgange.

Vi er bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene og er derfor opmærksomme på at vores kropssprog og mimik og bruger et roligt toneleje.

 

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen?

De ældste børnehavebørn deltager i storbørnsgruppen, hvor man har særligt fokus på aktiviteter/områder, som forbereder børnene til en skolestart. I hverdagen har vi meget fokus på samarbejdsøvelser, opmærksomhedsøvelser, vente på tur og social opmærksomhed.

 

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

For at få skabt en positiv hverdag for det enkelte barn, sørger vi voksne for at få inddraget alle børn i sociale relationer og lege. Vi taler meget om venskaber og følelser sammen med børnene og hjælper dem med at få sat ord, på deres følelser. Dette hjælper børnene til at blive opmærksomme på dem selv og de andre børn. Vi bruger blandt andet Trin for Trin for at understøtte børnenes følelsesmæssige udvikling.

I Oceanet har vi nogle store stuer, hvor der er god plads til at lave læringsmiljøer. Læringsmiljøerne er opdelt og fordelt på stuerne, så der er mulighed for ro og fordybelse. Læringsmiljøerne er tydelige for børnene og inspirerer til med dukker, biler, bygge hule m.m. Vores læringsmiljøer tager udgangspunkt i børnegrupperne – hvad er børnene optaget af. Vi arbejder for, at vores læringsmiljøer er tilgængelige og ser indbydende ud.

 

Alsidig personlig udvikling 

I børnehuset Oceanet ønsker vi at skabe rammer for at børnene kan føle sig trygge, være nysgerrige og tør være udforskende. Når dette skabes, ser vi børn med gåpåmod, børn tør erfare og børn der tør begå ”fejl”, fordi der plads til det. Dette kræver at hvert barn bliver anerkendt og set, som det unikke individ det er.

 

Det pædagogiske personale i børnehuset Oceanet er lyttende, udviser respekt for det enkelte barn og favner den forskellighed, der er fra barn til barn. På denne måde skabes børn, der føler de er betydningsfulde for fællesskabet, lærer at indgå i sociale relationer og tør udforske dem selv og deres kompetencer.

  1. I børnehuset Oceanet, har vi en genkendelig hverdag. Vi er opdelt i grupper, der er differentieret ud fra pædagogiske principper. Grupperne har faste voksne, som tager ansvar for den pædagogiske aktivitet. Dette giver børnene mulighed for i højere grad at overskue deres hverdag via bl.a. genkendelige rammer og rutiner. Når hverdagen er genkendelig, for voksne og børn, gives der ligeledes plads til medbestemmelse for det enkelte barn, som vi i Oceanet vægter højt. Der ligger et stort udviklingspotentiale i det at inddrage børnene via med bestemmelse. Børnene føler sig værdsat og opnår tro på egne evner.

    I børnehuset Oceanet ser vi muligheder frem for begrænsninger, da disse begrænsninger ofte også er hæmmende for det enkelte barns udvikling. Dette gør vi ved at turde stille spørgsmålstegn ved vores pædagogiske praksis og ændre praksis, til gavn for det enkelte barn eller børnegruppe.

  2. Det pædagogiske personale i børnehuset Oceanet, tilbyder barnet og børnegruppen, en afvekslende hverdag, ift. aktiviteter, lege og valgmuligheder, da dette er med til at øge læringen hos det enkelte barn – stadig med respekt for stuens rammer og struktur. Det er evident, at inspirerende og udviklende læringsmiljøer, skaber bedst mulige vilkår for børns udvikling.

 

Social udvikling 

Barnets sociale udvikling, skabes hovedsageligt i sociale fællesskaber.

 

I Børnehuset Oceanet arbejder vi med at skabe tætte relationer børnene imellem. Det at børnene føler at de hører til og har mulighed for at øve sig i at være deltagende i sociale relationer er vigtige faktorer i barnets sociale udvikling.

I de sociale fællesskaber kan de øve sig i at yde omsorg, samarbejde og tage ansvar for deres omgivelser og handlinger. Gennem relationer oplever de venskaber og disse har stor betydning for deres mulighed for at udvikle empati for andre mennesker.

 

Skabelsen af sociale fællesskaber, er en stor del af det pædagogiske personales arbejde. For at alle børn har mulighed for at føle sig som en del af gruppen og opnå tætte relationer, arbejder vi med at opdele børnene i mindre grupper.

 

Her har de mulighed for at indgå i meningsfulde relationer igennem dialog, leg og fordybelse i aktiviteter. I de små grupper fremmes muligheden for at indgå i dialog med det enkelte barn, støtte op om følelser og initiativer, og hjælpe det enkelte barn i at skabe tætte relationelle bånd.

 

De voksne i Børnehuset Oceanet er en aktiv del af børnenes lege, i såvel børnehaven som i vuggestuen. Når personalet er en del af barnets eller børnegruppens lege, kan vi i højere grad, støtte dem i deres lege, hjælpe dem til at videreudvikle legene i nye retninger og samtidig guide dem hvis der opstår konflikter. Vi støtter børnene i sige til og fra, både i selve legen, men også når andre børn vil være en del af legen. Det er også i legen, at børnene kan lære om og acceptere hinandens forskelligheder.

 

Stuens personale skaber læringsmiljøer for børnene på stuerne, med udgangspunkt i børnenes og børnegruppens behov. Læringsmiljøerne skal bl.a. være fremmende for børnenes sociale samspil og skabe rum for fordybelse i legen. Legetøj og materialer er desuden frit tilgængelige for børn og voksne. Det skaber mulighed for medindflydelse og oplevelsen af at kunne forfølge et initiativ. 

De voksne i børnehuset Oceanet tager altid det pædagogiske ansvar for at skabe relationelle fællesskaber. Vi går forrest som gode eksempler børnene kan spejle sig i. Vi skaber et trygt og tillidsfuldt miljø, ved at er være smilende, imødekommende, sætter ord på vores og børnenes initiativer og er rummelige i vores kontakt til alle børn.

 

  

Kommunikation og sprog

I Børnehuset Oceanet har vi fokus på at skabe et pædagogisk læringsmiljø, der understøtter børnenes kommunikation og sprog. Kommunikation og sprog udvikles i det daglige samspil og understøttes blandt andet ved at det pædagogiske personale har gjort sig overvejelser omkring, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer indrettes og hvordan børnene mødes og guides i hverdags­situationer. Vi er opmærksomme på, at vi er sproglige rollemodeller for børnene. Det betyder at vi reflekterer over, hvordan vi kommunikerer med hinanden og med børnene. Sprog udvikles i trygge relationer og sociale samspil, hvor deltagerne påvirker hinanden og skaber mening sammen. Meningsfulde relationer og interaktioner med andre børn og voksne er afgørende for, at børn kan udvikle kommunikation og sprog.

 

Med udgangspunkt i Marte Meo metoden, understøttes børnenes sprog blandt andet ved at have fokus på turtagning, på at se og følge børnenes initiativer, ved at benævne børnenes og egne initiativer, at vente på barnets udspil, samt kæde børnene sammen. I de daglige rutiner understøttes børnenes sprog med dette fokus. Ved at give tid og plads til barnets responstid og udspil, ved at benævne andre børns initiativer, for derved at gøre dem synlige for de andre i gruppen, ved at guide barnet til ønsket adfærd, fremfor uønsket adfærd osv.

 

Vi opdeler dagligt børnegruppen i mindre grupper, blandt andet for at sætte rammerne for, at børnene kan skabe en tryg tilknytning til personalet.

Derfor er det også som udgangspunkt den samme gruppe barnet er en del af hver dag med de samme børn og en primær voksen. I mindre grupper har barnets sprogudvikling gode forudsætninger. Herved har vi mere tid til det enkelte barn og det er nemmere at have en dialog uden for mange afbrydelser og støj omkring sig. Personalet er opmærksomme på, at sprog og kommunikation er mange ting, og at nogle børn har brug for længere tid til at svare eller viser meget små sproglige eller kommunikative initiativer. Her hjælper det os også, at børnene er i mindre faste grupper, da den primære voksne hurtigt vil lære det enkelte barn godt at kende.

  1. Sprog er noget vi arbejder med hele dagen. Både i rutinesituationer, under leg og i andre pædagogiske aktiviteter. Det er når vi spiser og taler om maden. Vi taler om, hvad vi spiser, hvordan det smager, hvor maden kommer fra og hvad vi godt kan lide og hvad vi ikke så godt kan lide. Vi er opmærksomme på at følge børnenes sproglige initiativer og samtalen rundt om bordet kan også handle om, hvad vi skal lave på legepladsen eller hvad vi har lavet i weekenden. Den voksne er opmærksom på at være nærværende, lyttende og har fokus på børenes nærmeste udviklingszone sprogligt. I legen øver og udvikler børnene også deres sproglige og kommunikative kompetencer. Her lærer børnene at kommunikere, hvad de gerne vil eller ikke vil, de forhandler og fortæller. Personalet er opmærksomme på at benævne børnenes sproglige initiativer og de støtter op om børnenes sprogudvikling, ved at benævne handlinger, følelser og konkreter.

     

    Vi læser og synger med børnene.

    Vi sørger for, at både vuggestue og børnehavebørn har adgang til bøger, som passer til deres udvikling og interesser. Vi læser sammen med børnene i mindre grupper og børnene læser selv.

     

    Børnene præsenteres for forskellig litteratur, rim og remser. I vuggestuen synges fagtesange og i børnehaven synges og leges forskellige sanglege. Når vi læser med børnene, er vi igen opmærksomme på, hvor barnet er i sin sproglige udvikling. Vi benytter os af sprogkufferter og dialogisk læsning, dvs. at vi samtaler med børnene om det vi ser og læser i bogen.

    Ved brug af sprogkuffert, understøttes sproget desuden af konkreter, hvilket øger barnets læring af sprog, idet barnet også får mulighed for at sanse og mærke det nye ord, der skal læres. Ud fra en vurdering af børnenes alder og udviklingsniveau, målretter vi niveauet. For nogle børn giver det mening, at den voksne benævner, hvad vi ser i bogen, at barnet skal røre ved konkreter for derefter at gentage. Den voksne siger eksempelvis ”Se det er en kat”, ”du kan holde katten” og sammen med andre børn, kan der indgås yderligere dialog. Andre børn er vant til at få læst højt og kan sidde stille og lytte til at den voksne læser historien. De voksne er engagerede og indlevende og bruger variation i sprog og stemme.

  2. Øjenkontakt, gestik og pege­gestik er en væsentlig del af barnets opbygning og udvikling af sprog.

    Børn tilegner sig f.eks. sprog, når det peger og den voksne ser og følger barnets initiativ og benævner ordet for den ting, det peger på.

     

    Lige så vigtigt er det, at de voksne benævner barnets følelsesmæssige udtryk, ved eksempelvis at sige, ”du ser ud som om du blev ked af, at han tog din bil”, for herved at give barnet sprog for sine følelser. De voksne er ligeledes opmærksomme på at udvikle og nuancere børnenes sprog. Det kan være ved at se og følge barnet og opdage, hvad barnet er optaget af. Barnet peger på en edderkop og den voksne siger, ”ja, det er en edderkop”, og supplerer måske med, ”edderkoppen har 8 ben”, eller ”edderkoppen er stor”.  Personalet er også opmærksomme på at nuancere sproget ved eksempelvis at differentiere imellem et glas og en kop, så børnene lærer, at det man drikker af, ikke bare er en kop eller et glas.

  3. Sprog er ikke bare mundtligt.

Børn er ofte allerede nysger­rige på skriftsprog i børnehaven. Vi understøtter børnenes nysgerrighed ved at skabe mulighed for at eksperimentere med det. Konkret ved at give mulighed for at tegne og lege at de skriver med små kruseduller, de kan tegne et skilt med skrift til købmandslegen eller lignende. Den voksne kan have en dialog med barnet om, hvad det har tegnet på sin tegning og skrive hvad tegningen forestiller. Når personalet skri­ver navn på børns tegninger sammen med børnene, så er det med til at give børnene erfaringer med bogstaver og deres lyde. Det understøttes yderligere ved at læse rim og remser og gribe, når børn selv bli­ver optaget af deres eget navn, hvad det starter med osv.

 

Krop, sanser og bevægelse

I børnehuset Oceanet er bevægelse en integreret del af hverdagen. Vi forsøger at stimulere børnenes sanser på alle niveauer og

indretningen er inspirerende og motiverer barnets lyst til bevægelse. Børnehuset Oceanet er indrettet med tanke på, at børnene skal have lov til bruge, eksperimentere og udfordre deres krop, på alle niveauer. Det vil sige, at vi gør redskaber og motoriske moduler tilgængelige på stuer og gange og at vi er løsningsorienterede ift. de motoriske behov, det enkelte barn eller børnegruppen har. Når det enkelte barn bliver opmærksom på deres individuelle motoriske styrker og begrænsninger, er det med til at præge barnets udvikling af deres færdigheder.

 

  1. Vi tager ofte på ture og benytter os bl.a. af de nærtliggende områder, så som stranden, enge og legepladser. Ture er ikke blot ture, men ture med et eller flere pædagogiske formål. Vi betragter ikke blot omgivelserne som muligheder for ture, men muligheder for pædagogiske læringsrum.

  2. Legepladserne er med til at præge barnets motoriske udvikling, ved at vi skaber rum for barnets udforskning af dets motoriske kompetencer og udvikling. Legepladserne er indrettet, så børn på alle motoriske udviklingsniveauer, har muligheder for at få tilpas motoriske erfaringer. Det er personalets ansvar, via deres ageren på legepladsen, at motivere børnene til fysik bevægelse, ved bl.a. at skabe fælleslege, være deltagende i børnenes lege, skabe plads til fordybelse og skabe nysgerrighed for legepladsens muligheder hos det enkelte barn.

  3. Alle stuer arbejder med selvhjulpenhed, f.eks. ved at personalet støtter børnene til selv at tage sko og tøj på, da vi ved, at der i selvhjulpenhed, er et stort læringspotentiale. Det pædagogiske personale, ser individuelt på børnenes kompetencer og tilpasser deres hjælp, opmuntring og støtte herefter, for her igennem at skabe selvstændige børn, der i højere grad tør udfordre dem selv. Børnene tager bl.a. selv mad, rydder af bordet, tager tøj på, kravler op og ned, men altid med fokus på aktiviteterne som værende et læringsrum, hvor det pædagogiske personale er støttende og guidende, og med fokus på barnets nærmeste udviklingszone.

  4. Alle stuer benytter salen, som er indrettet med diverse musikinstrumenter, klatrevæg, motoriske legeredskaber, musikanlæg, redskaber til fælleslege, byggematerialer, så som mega klodser salen, lige som på stuerne, er det det pædagogiske personales ansvar at skabe fælleslege, skabe rum for motorisk udvikling og sociale fællesskaber igennem leg.

 

Natur, udeliv og science

I Oceanet fylder natur, udeliv og science en stor del af hverdagen.

Vi er optagede af, at børnene tilegner sig viden om naturen, lærer at begå sig i den og at passe på den. At have respekt for naturen og få forståelsen af, at vi alle er en del af en større sammenhæng. Vi opmuntrer børnene til at udforske og eksperimentere naturvidenskabeligt og gøre sig erfaringer med naturen og kausale sammenhænge.

 

Legepladserne i Oceanet er indrettet, så der er rig mulighed for at understøtte børnene i en nysgerrig og undersøgende tilgang til naturen.

Personalet er opmærksomme på at følge børnenes spor og dét, de er optagede af. Det kan f.eks. være at samle insekter og studere dem i insektglas, tale om hvor de bor og hvad de spiser samt, hvad de evt. udvikler sig til.

 

Det kan også være at eksperimentere med at ’lave mad’ i vores udekøkkener med blade, kastanjer, sten og grene, at lege hule mellem hække og buske og grave huller i jorden for at se, hvad vi kan finde der.

Børnene eksperimenterer med at lave mudder og røre ved forskellige ting i naturen, som giver gode sanseoplevelser og erfaringer med, hvad der sker, når man f.eks. blander jord og vand.

På legepladsen erfarer børnene, at naturens materialer kan bruges på mange forskellige måder; Vand kan f.eks. samles op af vandpytter og bruges til mudder. Man kan hoppe i vandpytterne, man kan vande blomster med det og skibe kan sejle i det. Børnene kommer med på ture, hvor der er mulighed for at opleve og sanse forskellige former for natur, landskaber, dyre-og planteliv. Det kan f.eks. være strand, skov, parker og bondegård.

  1. Personalet understøtter børnenes kognitive udvikling og viden om kausale sammenhænge ved at inspirere med naturvidenskabelige eksperimenter som eksempelvis at undersøge hvilke ting, der henholdsvis synker og flyder i en balje vand og hvorfor.

     

    De undersøger, hvad der sker med is i solen, og hvad der sker, når man blander blå og gul maling. I hverdagen inddrages børnene i opgaveløsning, som udfordrer deres logisk-matematiske tænkning og opmærksomhed, f.eks. at tælle børn for at vide, hvor mange vi skal dække bord til, hvor mange er vi og hvem mangler vi? Børnene deltager også i at lave mad over bål, og får på denne måde viden om processen fra ’jord til bord’. 

  2. Børnene får erfaringer med de forskellige årstider, og de forandringer der sker, når en årstid skifter til en anden. Det kan både være forandringer med vejret, træer, planter og dyr.

De lærer også hvilke lege og aktiviteter de forskellige årstider indbyder til, og hvilken beklædning der er god i forskelligt slags vejr samt, hvordan det føles at stå i solen eller i skyggen.

 

Når vinter skifter til forår, erfarer børnene, at træer og buske begynder at skyde, og at fugle og andre dyr vender tilbage. De er med til at så frø og se dem spire og blive til blomster eller grøntsager, og de er med til at vande og passe dem.

Om sommeren indbyder naturen til, at vi er ude det meste af dagen. Der leges med vand og vi beskytter os med solcreme mod solens stærke stråler.

Når det bliver efterår, falder bladene af træerne og kastanjerne ned fra vores store kastanjetræer på legepladserne.

 

Det giver mulighed for endnu en kreativ aktivitet, hvor naturens materialer kan anvendes på nye kreative og fantasifulde måder f.eks. som kastanjedyr, collager/ophæng med blade og maling på sten.

Personalet i Oceanet er omhyggelige med at benævne naturens forandringsprocesser samt italesætte, hvordan vi værner om naturen og dens ressourcer for at give børnene gode værdier og normer om naturen.

Det er f.eks. at huske at slukke for vandhanen, bruge regnvand til at vande blomster med og samle affald op, så det ikke forurener vores natur. Der tales også om, hvor dyrene bor om vinteren, og børnene inddrages i at lave mad til fuglene, som hænges op i træerne på legepladserne.

Børnene tilegner sig viden om, at naturens kræfter er større end vores. Vi må tilpasse os til den, og bruge de muligheder, den tilbyder os; Når det sner, kan vi kælke – i morgen er det måske smeltet, og når det regner, kan vi benytte chancen til at hoppe i vandpytter.

 

Kultur, æstetik og fællesskab

I Oceanet er kultur, æstetik og fællesskab en naturlig del af hverdagen. Vi skaber rammerne for, at børnene kan udforske og udvikle sig gennem musik, sang, dans, højtlæsning, male/tegne, klippe/klistre i æstetisk inspirerende læringsmiljøer. At de får kulturelle oplevelser ud af huset og oplevelser med traditioner. At de opbygger forståelse og respekt for andre kulturelle baggrunde, og at de er en del af et fællesskab, hvor alle er ligeværdige og værdifulde deltagere.

  1. Børnene har adgang til musikinstrumenter og der synges dagligt fællessang til samling. Børnene introduceres til sange og sanglege – nye og gamle – og der spilles musik, som børnene kan danse til.

    Gennem sang, dans og musik stimuleres børnenes sanser, følelser og udtryksformer og de oplever, at være aktivt deltagende i et fællesskab omkring det musikalske.

     

    Børnene har adgang til bøger, og højtlæsning er en del af hverdagen. Her introduceres børnene for eventyr samt nye og gamle klassikere. Børnene er aktive medskabende i processen om at skabe kreative og fantasifulde kunstværker som malerier, collager, ophæng og pynt til højtider og andre traditioner (f.eks. fastelavn og halloween).  I processen udforsker børnene materialer som maling, lim, ler, perler, fjer, glimmer og glitter som aktiverer og stimulerer deres sanser, fantasi og nysgerrighed.

    I Oceanet deltager børnene i ture ud af huset, hvor de deler kulturelle oplevelser i nærområdet som f.eks. ’De seks glemte kæmper’, ture til havnen, stranden, kælkebakker m.m. På turene lærer børnene bl.a. at følges ad, vente på hinanden og at færdes i trafikken. På turene indsamles ofte blade, kastanjer, sten m.m., som bruges til collager og andre kreative projekter. På denne måde skabes en naturlig sammenhæng mellem aktiviteter i hverdagen og børene får erfaring med, at ting de finder i naturen, kan blive til kreative og fantasifulde kunstværker.

  2. Vores pædagogiske læringsmiljøer er indrettet med højt fokus på æstetik, så det er indbydende og inspirerende for børnene at lege og skabe i dem. Børnene er i høj grad inddraget i at udsmykke deres stuer og fællesarealer i institutionen med billeder og andre kreative og fantasifulde ophæng. Læringsmiljøerne og legetøjet understøtter mangfoldigheden i institutionen og sikrer, at der er noget der passer til alles ønsker og behov og som vækker genkendelighed hos børnene. Der er f.eks. dukker i forskellige farver og køn samt læringsmiljøer, hvor børnene bliver præsenteret for mange forskellige muligheder og kan lege rollelege, konstruktionslege, sanselige og motoriske lege m.m. Læringsmiljøerne er fleksible, så de hurtigt kan ændres og tilpasses børnenes behov. 

  3. Personalet støtter og guider børnene i deres fællesskaber og understøtter en legekultur, hvor der er fokus på, at alle bliver set, hørt og inkluderet, og hvor mangfoldigheden er i højsædet. Dette gøres bl.a. ved at personalet følger børnenes opmærksomhed, benævner deres initiativer og kæder dem sammen med de andre børns. Hvis børnene fx leger i dukkekrogen, kan den voksne understøtte legen og fællesskabet ved at sige: ’Lise sætter en kop over på bordet. Ole hælder vand i, og så kan dukken få noget at drikke’. På samme måde, benævner personalet børnenes initiativer, så det er tydeligt, hvad de enkelte børns adfærd er et udtryk for. Hvis et barn f.eks. tager et stykke legetøj fra en anden, italesætter pædagogen, at barnet gerne vil være med til at lege. Alle børns bidrag til legen og aktiviteterne bliver betragtet som værdifulde og alle børn skal føle sig værdsat, set og hørt.
  4. Personalet er opmærksomme på, at de fungerer som rollemodeller for børnene i hverdagen. Dette indebærer, at vi alle behandler hinanden med en gensidig respekt, ligeværdighed og lydhørhed for hinandens perspektiver og initiativer. Vi lærer børnene at hjælpe hinanden, og at være opmærksomme på hinanden. Når børn fra vuggestuen overgår til børnehaven, hjælper de ældre børn i børnehaven med at tage godt imod dem, så de bliver inkluderet i fællesskabet. Det er vigtigt for os at vise børnene, at vi er i et fællesskab på trods af forskelligheder og at forskelligheder netop kan være dét, der styrker fællesskabet. Man kan f.eks. bidrage til fællesskabet med forskellige styrker eller kompetencer. Dette indebærer også, at vi skaber rum for en kulturel mangfoldighed og viser respekt og interesse for kulturelle forskelligheder, normer, traditioner og højtider. Vi introducerer børnene for forskellige madkulturer og opfordrer dem til at smage på noget andet end den velkendte mad. I Oceanet har vi et fællesskab omkring traditioner; Fastelavn, påskefrokost, gallafest, sommerfest, halloween og julefrokost. Traditionerne skaber en samhørighed i hele huset, da det er noget, vi alle er fælles om, og som gentager sig år efter år.