Fødselsdage
Fødselsdage holdes på stuen, hvor der er forskellige traditioner for, hvordan det holdes. Vores køkkenet bager en fødselsdagskage og forældrene er velkommen til at komme med bordpynt og frugt.
Fastelavn
Vi holder fastelavn stuevis. Børnene må gerne komme udklædt, men man må også gerne komme, som man er. Op til fastelavn laver alle børnehave stuerne fastelavnsris. Der bliver slået katten af tønden på alle stuer. Til frokost får vi pølser og brød og til eftermiddag får børnene hjemmelavede fastelavnsboller.
Påske
Alle stuer laver påskepynt og pynter stuerne op. Der bliver sået karse, og om onsdagen op til påskeferien holder vi stor påskefrokost.
Plantedag
I maj holder vi bedsteforældredag/familiedag. Her får børnene besøg af deres bedsteforældre eller andre familiemedlemmer, hvis bedsteforældrene ikke kan deltage. Der medbringes en plante, som plantes sammen med børnene på vores legepladser. Derefter drikker vi saftevand, spiser småkager og hygger os
Gallafest for de store
Hvert år holder vi Gallafest for alle de store børn om aftenen ca. en uge før, de starter på fritidshjem
Sommerfest
I juni holder vi sommerfest i hele institutionen. Det er lidt forskelligt, hvad der foregår.
Halloween
Vi pynter op med halloweenpynt, som børnene selv er med til at lave som for eksempel edderkopper, spøgelser og græskar. Vi taler om, hvad Halloween er og hvorfor man fejrer Halloween.
Jul
I december måned synger vi julesange, laver julegaver, klipper og klistrer og i den sidste uge op til jul holder vi stor julefrokost med fin pyntning på bordene.
Vi holder julefest i løbet af december, hvor vi har forskellige juleværksteder på legepladsen og de store børn går Lucia.
Forældremøde
Vi holder forældremøder stuevis i september/oktober. og digital valg til bestyrelsen i starten af oktober.