Inklusionsarbejdet i et systemisk perspektiv
I Oceanet ser vi inklusionsarbejdet som havende helt central betydning for børns trivsel, sociale og faglige udvikling. Vi ser ikke inklusionsarbejde som noget der specifikt skal rettes mod børn i udsatte positioner. For os er en inkluderende tilgang udtryk for et grundlæggende menneskesyn, der har som mål at tilstræbe meningsfuld deltagelse for alle børn. Vi arbejder med inklusion ud fra en systemisk anerkendende tilgang. Dette vil sige at vi betragter daginstitutionen som et system blandt andre systemer der til sammen udgør barnets hverdag. Barnet ses som et subsystem eller en deltager i systemet. I en systemisk optik er det ikke relevant blot at se på et barns adfærd eller udfordringer, da adfærd og udfordringer ikke ses som udelukkende iboende barnet. Her i Oceanet ser vi et barns adfærd som noget der opstår i samspillet mellem barnet og dets omgivelser, altså stuen barnet er tilknyttet, legepladsen, de øvrige børn, det pædagogiske personale... Vi tilstræber derfor altid at afdække de relationer og den kontekst som barnet befinder sig i når en given adfærd viser sig. De to mest centrale spørgsmål i vores inkluderende pædagogiske arbejde er således hvornår barnet udviser en given adfærd og med hvem.
Vi anvender desuden Marte Meo som metode. Læs mere om Marte Meo under fanebladet ’Marte Meo’.
Et praksiseksempel
Mia er en 2-årig pige i vuggestuen. Mia kan fint deltage i både planlagte aktiviteter og fri leg på stue og legeplads. På den stue Mia går på er rutinen således, at de mellemste og største børn leger frit på stuen efter frokost imens at personalet putter de mindste børn til middagslur og gør rent efter frokosten. En dag bider Mia et af de andre børn, hvilket hun ikke har gjort før. Mias uønskede adfærd med at bide fortsætter i flere dage og personalet beslutter at gå aktivt ind i at ændre Mias adfærd. Først afdækker personalet hvornår, i hvilken kontekst, det er at Mia bider. Det bliver hurtigt klart, at Mia udelukkende bider i tidsrummet efter frokost hvor de mellemste og største børn leger frit. Stuens personale beslutter sig for at ændre på dagens rutiner, så en voksen læser for de mellemste og største børn hver dag efter frokost imens de mindste bliver puttet. Rengøringen udskydes til senere. Da stuens rutine efter frokost ændres, stopper Mia med at bide de andre børn. Eksemplet viser hvordan man ud fra en systemisk forståelse fjerner blikket fra at være centreret i Mia og hendes uønskede adfærd. I stedet ses på konteksten og det at Mia via sin adfærd fortæller personalet, at hun lige for tiden ikke magter den frie leg efter frokost. Ud fra en inkluderende pædagogik vælger stuens personale at iværksætte en pædagogisk aktivitet for gruppen af mellemste og største børn, læsning, frem for f.eks. at tage Mia ud af sammenhængen og udelukkende tilbyde hende noget andet end fri leg. Ved at foretage en systemændring, ændring af stuens rutiner, genoprettes Mias position i børnegruppen som en der kan deltage meningsfyldt i samvær med stuens øvrige børn. Den anerkendende tilgang betyder, at vi som pædagogisk personale altid skal se bag om barnets handlinger for at finde motivet for handlingen. I det ovennævnte eksempel betyder 2 dette, at personalet ikke ser Mia som et ’slemt’ barn, der vil gøre skade på stuens øvrige børn. Derimod tolkes motivet bag Mias adfærd som frustration eller træthed på et særligt tidspunkt på dagen, på et særligt tidspunkt i Mias liv og i en bestemt kontekst, der her er vuggestuen efter frokost.
Et fagprofessionelt ansvar
I Oceanet er det personalets ansvar at opstille de rette pædagogiske rammer, samt som i det ovennævnte eksempel, at ændre på sådanne rammer når børnene via adfærd eller ord viser at rammerne ikke er de rette. Inden for en inkluderende pædagogik kan man beskrive dette som en gensidighed mellem system, daginstitution, subsystem og barn. Det er således ikke udelukkende barnet, der skal ændre sin adfærd og indordne sig under allerede opstillede rammer og rutiner. Det kan sagtens tænkes, at et barn skal ændre sin adfærd, men det er altid det pædagogiske personales ansvar at opstille pædagogiske rammer, der fordrer, at en sådan adfærdsændring kan finde sted.
Organisering af differentierede børnefællesskaber
Den inkluderende tilgang betyder desuden, at vi i Oceanet skal organisere dagene således, at hvert et barn har adgang til meningsgivende lærings-, udviklings- og lege-fællesskaber hver dag. Børnene i Oceanet skal ikke nødvendigvis tilbydes den samme aktivitet. De bliver tilbudt det de har behov og interesse for i differentierede børnefællesskaber sammensat ud fra kriterier som venskabsgrupperinger, barnets aktuelle udvikling og nærmeste zone for læring samt interesser og personlige profil. I den pædagogiske planlægning skal der desuden altid tages højde for, hvorvidt forskellige aktiviteter kunne tænkes at skabe utilsigtede udsatte positioner i børnegruppen. Arbejdet i differentierede børnefællesskaber skal på denne måde være med til at mindske risikoen for, at børn eller børnegrupper ender op i permanent, udsatte positioner.
Grundlag for inklusionsarbejdet
Det pædagogiske arbejde i institutionen er baseret på Hvidovre Kommunes politikker på børne- og unge området. Vi arbejder derfor ud fra følgende:
’Uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at udvikle dem’.
Inklusionsteamets overordnede opgave er at sikre kontinuerlig pædagogisk udvikling i hverdagen til gavn for alle institutionens børn.
Grundtankerne i inklusionsarbejdet er:
Vi anskuer inklusionsarbejdet som en aldrig endende udviklings- og forandringsproces, som ikke kan udvikles og udføres alene – inklusion er for alle børn og inklusion er en fælles opgave.
Inklusionsteamet består af:
Inklusionsteamets primære arbejdsområder
Inklusionsarbejdet i vores institution er et professionelt samarbejde mellem det pædagogiske personale, børn samt forældre, inklusionsteamet, ledelsen samt forvaltningen. Hvis inklusion skal lykkes, bliver vi i Inklusionsteamets nødt til at arbejde systemisk inspireret. Et kompetent inklusionsarbejde, til gavn for alle børn i institutionen, er afhængig af mange menneskers evne til at samarbejde, reflektere, handle og evaluere. Inklusionsteamet samarbejder tæt med institutionens pædagoger og er aktive deltagere i udviklingen og implementeringen institutionens arbejde med læreplaner.
I inklusionsteamet arbejder vi derfor på forskellige niveauer i hele institutionen og organisationen.
Vores hovedopgaver er:
Vi arbejder blandt andet med de enkelte stuers kontekster, med særligt fokus på institutionskultur, herunder koordinering, planlægning, udførelse af aktiviteter samt evaluering af pædagogisk arbejde. Vi arbejder også med hele børnegrupper, hvor vi blandt andet har fokus på børnenes indbyrdes sociale relationer, deres samspil og legekompetencer, deres kommunikationsformer samt fokus på den børnekultur, der allerede ér opbygget, og især den børnekultur vi ønsker at udvikle i de enkelte børnegrupper. Endvidere arbejder vi med det enkelte barn, hvis der er behov for en særlig indsats eller behov for sparring i forhold til at give barnet de bedst mulige betingelser og rammer for at få en god dag i institutionen. Alle børn i institutionen er forskellige børn med forskellige ressourcer, behov, motiver og udfordringer. Vi er alle i institutionen forpligtiget til at arbejde ud fra en tænkning baseret på det enkelt barns personlige profil, hvorfor vi ikke kan vælge en ’one size fits all’, men i højere grad skal være parate til at opstille differentierede attraktive tilbud samt skabe differentierede fællesskaber til forskellige børn. Inklusionspædagogik retter sig således både mod det enkelte barn og mod børnegrupper. Ved at lægge et inklusionsperspektiv på vores praksis kan vi dels forebygge eksklusion i børnegrupperne og dels støtte børn i udsatte positioner.
Inklusionsteamet giver sparring og vejledning til det pædagogiske personale både i dagligdagen, på stuemøder og på afdelingsmøder. Inklusionsteamet giver ofte sparring på eksempelvis følgende tema:
For at give alle børn i institutionen så lige udviklingsmuligheder som muligt, skal vi behandle børnene differentieret ud fra en vurdering af det enkelte barns ressourcer og udfordringer. Et centralt dilemma bliver således at behandle børnene i institutionen forskelligt alt efter deres personlige profil samtidig med, at vi opretholder en vis fælleshed i den daglige pædagogik.
Vores fornemmeste opgave i Inklusionsteamet er: kontinuerligt at arbejde på at videreudvikle institutionens pædagogik i samarbejde med det pædagogiske personale og ledelsen, og være frontpersonale i implementering af inklusionstanken samt løbende at udvikle inklusionstiltag til gavn for alle børn i institutionen.
Specifikke inklusionsværktøjer
I Inklusionsteamet udvikler vi løbende specifikke inklusionsværktøjer, der har som formål at fremme inklusionsarbejdet i vores institution. Inklusionsteamet har bl.a. udarbejdet et Inspirations Katalog til alle stuerne med henblik på kontinuerligt at videreudvikle pædagogik og inklusionstiltag i institutionen. Indholdet skal ses som en inspiration til planlægning, udførsel og evaluering af pædagogisk praksis. Det er et katalog, der løbende udvikles, og et katalog som kort og klart har til formål at formulere, hvordan der kan arbejdes med inklusion. Kataloget er ganske praksisnært. Det indeholder forslag til aktiviteter inden for læreplanspunkterne med forbundne inklusionsovervejeler. Desuden stilles der forslag til tegn man kan se efter, når man evaluerer sit daglige arbejde. Kataloget er udarbejdet som en vejledning i at systematisere egen praksis samt at kunne målrette inklusionstiltag.
Inklusionsteamet udarbejder løbende handleplaner med det formål at højne fagligheden og dermed blive bevidst om det perspektivskifte, der ligger i inklusionstænkningen. Perspektivskiftet omhandler blandt andet:
Det er afgørende, at vi bevæger os væk fra at se udfordringer og problemer som noget der udelukkende er iboende i det enkelte barn, og i stedet bevæger os mod at have fokus på at udvikle og ændre konteksten, så den netop matcher barnet/børnegruppen og lever op til de lovkrav, der er på daginstitutionsområdet.
